Aarhusianske Kiloo i stor fremgang med deres spil ‘Subway Surfers’

De to århusianske brødre Simon og Jacob Møller Jensen må sige at have stor succes med deres spilvirksomhed Kiloo.

De slog rekord i 2014, hvor de formåede at hive årsregnskabet op på hele 156 millioner kroner før skat.

Året før gik det også nogenlunde godt med et overskud på 113 millioner kroner, men i årene 2008 og 2009 måtte de sande, at der var røde tal på bundlinjen, så det har altså ikke været guld og grønne skove hele vejen igennem, men det begynder at se meget rigtigt ud.

Det kan ses i regnskabet, at de to brødre har hevet cirka 119 mio. kr. ud af selskabet. I fjor hev de 76 mio. kr. ud.

Det er sådan, at det især er spillet Subway Surfers, der er tilegnet mobiler og tablets, der gør det ekstra godt. Der er hver dag cirka 30 millioner brugere, der spiller spillet, der går ud at flygte fra politiet i undergrunden, mens man skal fange guldmønter.

Kiloo blev etableret i 2000 og har i dag 100 medarbejdere fordelt over Aarhus, København og Budapest.

Selvom idéen til Subway Surfers spirede i spilfirmaet Sybo Games har Kiloo været med som partner på projektet siden 2011.

Der er lukket for kommentarer.