Arla med økonomisk super-år – Tallene buldrer i vejret

Det så ikke særligt godt ud hos Arla, da bunden blev nået i august 2016, men nu her meldes der om helt andre tider.

Det er rent faktisk sådan, at mælkeafregningen og dermed indtjeningen på nuværende tidspunkt er 49 % højere, end det var dengang i 2016.

Det er de voldsomme prisstigninger på mejerivarerne, der har fået Arlas indtjening til at brage i vejret som aldrig før. I første halvår 2017 har Arla i følge beregninger modtaget en afregning pr. liter mælk, som har været 52 øre højere end i samme periode 2016. Det betyder, at Arla har forbedret sin halvårsindtjening med 3,2 mia. kr.

Alt dette er sket på trods af, at pundet har været faldende på som følge af det store kursfald. Storbritannien, der er den helt store aftager af Arlas produkter, har derfor ikke været helt så villige til af købe Arlas produkter, som de hør været tidligere. Der har været stor efterspørgsel på især smør i Europa, og det har været med til at holde Arlas regnskab oppe, hvor det er.

Også datterselskabet Arla Foods Ingredients har haft en stærk indtjening og har øget omsætningen 24 pct. til 2,3 mia. kr.

Arla har også haft solid vækst i salget til en række fjerne vækstmarkeder, hvilket sammen med de andre succeser giver dette flotte resultat.

Der er lukket for kommentarer.