Det skal allerede i løbet af i år, 2016, blive muligt at betale med mobilen i Coop´s butikker landet over.
Sådan lyder fra koncerndirektøren, Jan Madsen, der endvidere fortæller om, at Coop vil være bedre end de andre mobilbetalingsløsninger, der findes som fx Mobilepay og Swipp.
Det er med et ønske om at kunne holde sig uafhængig af de andre pengeinstitutter, at Coop lancerer deres egen mobilbetalingsløsning.
“Vi arbejder på en løsning, men det er for tidligt at sige noget nærmere om det. Mobilbetaling er selvfølgelig noget, vi kigger på, og vores kunder ønsker også at kunne betale med mobilen. Det skal der også være en mulighed for at gøre i vores butikker. Vi vil forsøge at have en bedre løsning, så det bliver nemmere for vores kunder end hos vores konkurrenter. Det er helt klart en målsætning,” siger Jan Madsen, koncerndirektør i Coop ifølge FodevareWatch.dk.