Danmarks største hackersag lakker mod enden

Der er i disse dage ved at blive gjort ende på Danmarks største hackersag, som CityNyt har fulgt med i.

Citynyt har skrevet artiklerne ”21-årig mand bryder tavsheden i Danmarks største hackersag” og ”21-årig vil ikke samarbejde med politiet i Danmarks største hackersag”. Disse artikler fortæller om, hvorledes den 21-årige dansker ikke ville samarbejde med politiet, men hvordan de alligevel fik ham til at tale.

Nu er sagen kommet dertil, hvor anklageren og forsvareren i retten skal ”hive i hver deres ende” for henholdsvis at gøre fængselsstraffen længere ellers kortere. Der er en ting, som de er enige om, og det er, at der ingen praksis er for straffen i den meget omdiskuterede hackersag.

Den 30-årige svensker, Gottfrid Svartholm Warg, er blevet kendt skyldig, og den 21-årige dansker, der medvirkede, er blevet kendt skyldig for medvirken i sagen. Anklageren mener, at svenskeren bør have 5 års fængsel, mens forsvareren synes, at et år er mere end rigeligt. Det skal nævnes, at strafferammen for hacking er 6 år.

Anklageren begrunder sin dom med, at det er en ”meget alvorlig sag”, da hackerne har været inde på CPR-registret, som på sin vis stadig kan være lækket. Forsvareren derimod mener, at der blot er tale om ”grove drengestreger”. Dog erkender forsvareren, at der ikke er tale om en ”lille og ubetydelig sag”.

CityNyt vil følge op på denne sag, så snart der er nyt.

Der er lukket for kommentarer.