Der er ved at være godt gang i det danske byggeri. Det ses blandt andet ved at kaste et blik på de supersygehuse, der bliver bygget rundt i landet samt andre store byggerier, der er ved at tage form.
Men hvis de mange job, der kommer fra de store danske byggerier, skal blive på danske hænder, så kræver det ifølge ugebladet A4, at der er mange flere danske ufaglærte, der får sig en uddannelse, da det er det, der skal vil, førend disse byggerier kan blive udført af dansk arbejdskraft i stedet for at indhente udenlandske arbejdere til Danmark.
Det kan i nye beregninger fra Danske Regioner og CRT ses, at der virkelig kommer til at mangle dansk arbejdskraft i løbet af de næste fem år. Det er store tal, men ifølge disse beregninger, så vil der komme til at mangle 25.000 faglærte arbejdere i Danmark. Dette vil ske samtidig med, at 100.000 danske ufaglærte vil komme til at stå uden job. Derfor er det meget vigtigt, at disse ufaglærte bliver opkvalificeret ifølge ugebladet A4.
Under tre fælles målsætninger har regioner, kommuner, væksthuse, jobcentre, virksomheder og erhvervsskoler, ifølge Finans.dk, forpligtet sig til at arbejde for at skaffe flere faglærte.
De tre mål er, at:
- 25 procent af underentrepriserne skal udføres af virksomheder lokaliseret i den enkelte region.
- 35 procent af alle virksomheder med afdeling i den enkelte region skal gøre brug af opkvalificeringsmulighederne.
- Bygge-anlægsbranchen skal have en omsætningsvækst på 30 procent.
Det er for Kim Lind Andersen, der er formand i fagforbundet 3F’s byggegruppe helt klart, hvorfor den udenlandske arbejdskraft skal undgås, så vidt det er muligt.
”De offentlige byggerier har til formål at sætte gang i Danmark og skabe beskæftigelse her i landet. Det er skattekroner, der går til de her projekter, og derfor skal vi også sørge for, at danskerne får gavn af de kæmpe aktiviteter, der er startet,” siger Kim Lind Andersen til Ugebrevet A4.