Dobbelt-posteringer endnu ikke tilbagebetalt af BankNordik

Der har været massive problemer hos BankNordik, idet deres system har trukket dobbelt så mange penge på kortet hos de pågældende kunder, som de skulle.

Det vides på nuværende tidspunkt ikke præcist, hvor mange af BankNordiks kunder, der har været indblandet i dette, men der er i hvert fald tale om en sag, der er til at tage og føle på.

En sådan fejl er åbenbart, hvad der kan ske, men der hverken bør eller må gå ret lang tid, inden fejlen bliver rettet – og kunderne kan få deres penge retur.

Der er på nuværende tidspunkt tale om, at der er gået over én uge, hvor kunderne har måttet vente i uvished.

BankNordik selv erkender også via sin hjemmeside, at der er “problemer med betalingskort”:

“Torsdag d. 17/8 er der på nogle kunders konti blevet trukket beløb, der tidligere er blevet hævet. Den oprindelige korrekte postering er enten hævet d. 8/8 eller 14/8.”

Der burde umiddelbart kunne komme styr på en sådan fadæse noget hurtige, hvis eller BankNordik har de rette SLA med den/de ’samarbejdspartnere’, der er involveret i sagen.

Seneste opdatering fra BankNordik, der blev udsendt fredag, lyder:

“Der arbejdes på højtryk på at rette fejlen. Vi beklager ulejligheden.”

Der er lukket for kommentarer.