Elbilen er stærk fremgang i 2014

Der kan ses en markant fremgang i salget af elbiler her i Danmark. I 2014 blev der solgt 1.575 elbiler, hvilket svarer til det samlede antal solgte biler fra 2011-2013.

Dette tal skyldes ikke mindst, at biludlejningsfirmaet Avis har været en flittig indkøber af elbiler til udlejning i 2014. De bestilte senest 450 udgaver fra Nissan. Heriblandt var mærkerne Nissan Leaf, Nissan EV Evalia samt elvarebilen Nissan E-NV200.

”Vi har fået en god rabat, fordi vi har købt så mange. Desuden er der prestige i det for Nissan, fordi det måske kan give inspiration til andre udlejningsselskaber,” siger Kasper Gjedsted, der er direktør for Avis, ifølge Finans.dk.

Avis, der satser på at kunne konkurrere med de mere klassiske leasingtilbud, der er på markedet, operere med tre forskellige pakkeløsninger. Disse løsninger, der indeholder forskellige muligheder for at lade bilen op, har den fælles regel, at der maksimum må køres 2.500 km pr. måned.

En af de væsentlige grunde til at Avis satser stort på elbilerne er, at de er fritaget for afgifter i resten af 2015. Derudover skal det sige, at Avis har modtaget noget, der ligner 1 million kroner i støtte til dette projekt. Denne støtte kommer fra Energistyrelsen.

Der er lukket for kommentarer.