Det er en nødvendighed at investere i fremtiden rent økonomisk. I hvert fald hvis man hedder Mark Zuckerberg og man er ejer af Facebook. Det er nemlig sådan, at det gigantiske sociale medie Facebook har investeret milliarder af dollars, der efter sigende skal være med til at sikre Facebook en endnu større indtjening i fremtiden.
Det går naturligvis ud over regnskabet, der ser noget dårligere ud nu her, end det gjorde i samme kvartal i 2014, men det skulle der gerne blive rettet op på, hvis man spørger Facebook:
”Udgifterne er nødvendige for at opnå den vækst, vi går efter i fremtiden. Vi investerer i fremtidens tjenester,” tilføjer direktør Sheryl Sandberg.
Det er sådan, at indtægterne er steget med 39 % til cirka fire milliarder dollars, men samtidig er udgifterne steget med 82 % i forhold til 2014. Dette gør, at det samlede udgiftsbeløb ender på 2,7 milliarder dollars.
Alt dette har naturligvis også indvirkning på aktien, der faldt med 2,5 % indenfor få timer efter offentliggørelsen af regnskabet. Dog steg denne hurtigt igen, og er nu oppe på knap 100 dollars, hvilket betyder en stigning på næsten 25 %.
Selskabet værdisættes til 276 milliarder dollar, hvilket svarer til 1,87 billion kroner, og ifølge regnskabet havde Facebook i juni dagligt 968 millioner aktive brugere, hvilket er 17 procent flere end samme måned i 2014.