Google med planer om at lancere nyt mobilnetværk

Google, der efterhånden oftere og oftere oplever, at teleselskaberne innovere for langsomt, vil nu, ifølge Financial Times, lancere et mobilnetværk selv for at vise vejen til, hvordan de i forvejen værende mobilselskaber skal gribe tingene an.

Det er, ifølge Google, ikke meningen, at de vil gøre sig til en faretruende konkurrent på markedet. Det er nærmere planen, at de vil lede de andre selskaber på rette vej, således, at Google kan få optimalt udbytte ud af selskabernes dækning.

Der er pt. tale om, at dette vil ske i USA, men der er nok ingen tvivl om, at de danske mobilselskaber vil lytte godt efter, når Google viser vejen til, hvad de mener, der skal til af dækning for, at deres services fungerer optimalt.

”Vi har ingen intentioner om at blive en stor operatør. Vi vil gøre det i lille omfang og forhåbentlig vil folk se, hvad vi gør, og mobilselskaber vil, hvis de synes vores ideer er gode, kunne implementere dem,” udtaler Sundar Pichai, der er senior vice-præsident for Googles produkter.

På trods af at flere mobilselskaber føler, at Google vil kunne blive en betydelig konkurrent, så er det vigtigt for Google at understrege, at der ikke er tale om, at de skal ses som en trussel. De skal snarere ses som en ”forsøgskanin”, der kan være med til at vise, hvad der er muligt, når det kommer til mobildækningen.

”Hvad vi tror, de har gang i, er at presse eksisterende mobilselskaber til at sætte fart på deres aktiviteter og være mere innovative og introducere nye tiltag. Dog er Google en reel trussel, hvis de skulle det føle sig nødsaget til at gøre noget større,” vurderer Martin Garner, der er analytiker i CSS Insight ifølge Finans.dk.

Der er lukket for kommentarer.