IKEA, der er kendt for at have et kæmpe varesortiment med varer til særdeles fine priser, kommer ret sikkert også til at ligge i Esbjerg inden for den nærmeste fremtid.
Så hvis du er en af dem fra Esbjerg, der førhen har måttet starte bilen for at køre helt til Odense eller Aarhus for at komme i IKEA, så er der altså lys forude.
Der er stadig forhandlinger i gang, så intet vides med sikkerhed, men der er en rigtig god sandsynlighed for, at IKAE kommer til Esbjerg. Disse forhandlinger ventes at blive afsluttet indenfor de nærmeste to uger, så der er garanteret mange Esbjergensere, der venter i spænding.
I Esbjerg vil mange af de lokale meget gerne have IKEA til byen. På Facebook har de oprettet en gruppe, der hedder “Vi vil have Ikea til Esbjerg NU!”, og måske er det én af de ting, der har været med til at få det svenske gigant-firma til at indse, at IKEA også skal ligge i Esbjerg. I hvert fald bliver det indenfor kort tid en realitet, hvorvidt IKAE kommer til havnebyen, Esbjerg.