På trods af angrebet på Malaysia Airlines-flyet i Ukraine, vil der ikke være mulighed for at få sin flybillet refunderet. Der er nok ellers mange, der pludselig er blevet ekstra flyskræk, men det er ikke nok til at få billetten refunderet.
Flykatastrofen har dog fået flyselskaber som Star Tour, Thomas Cook Airlines og Norwegian til at flyve uden om Ukraine. Det vil ifølge Johan Bisgaard Larsen, der er pressechef for Norwegian, give 10-15 minutters ekstra flyvetid, men det skulle ikke kunne medvirke til yderligere forsinkelser.
Det er altid muligt at ændre en rejse hos Norwegian – dog mod et gebyr. Sådan siger Johan Bisgaard Larsen ifølge Politiken.dk