Jensen´s Bøfhus med millionunderskud grundet shitstorm

Jensen´s Bøfhus, der for knap ni måneder siden vandt sagen om retten til navnet Jensen´s over Jensens Fiskerestaurant, er endnu ikke tilbage på sporet rent omsætningsmæssigt efter at have været ude i en såkaldt ”shitstorm”, hvilket vil sige, at Jensen´s Bøfhus er blevet rakket ned på de sociale medier. Især er det gået voldsomt for sig på Facebook, hvor der ligefrem er blevet oprettet hadesider for det omstridte Bøfhus.

Man kan altså på den måde sige, at det var Jensen´s Bøfhus, der vandt i Højesteret, men senere hen var det ”folkedomstolen”, der udnævnte dem som de helt store tabere.

Det har betydet meget for Jensen´s Bøfhus´ omsætning, at de har været ude i denne shitstorm, og i fjord måtte firmaet sande, at Jensen’s Food Group, der består af Jensen’s Bøfhus Holding A/S, Danske Familierestauranter A/S og Karl Chr. Skov Jensen A/S, fik et samlet underskud på 30 mio. kr., og virksomheden selv giver shitstormen skylden.

Selve Jensen´s Bøfhus står for 5 mio. kr. af underskuddet, så det kan altså på den måde ses, at det ikke kun er Bøfhuset, som folk har valgt at boykotte, men at det er gået ud over hele Jensen´s Food Group.

”I medierne fremstod sagen om Jensens Fiskerestaurant som Davids kamp mod Goliath. Den faktuelle sandhed var, at sagen kun havde vores interesse, da Jensens Fiskerestaurant var ved at åbne restaurant nr. fire i en ekspanderende kæde, hvor man tydeligvis lukrerede på vores brand. Det gav Højesteret os ret i. Men vi var tydeligvis ikke dygtige nok til at få forklaret denne misforståelse,” siger Palle Skov Jensen i en pressemeddelelse ifølge Finans.dk.

Der har ellers været tale om, at det er gået rigtig godt for Jensen´s Bøfhus, der har haft god grund til at glæde sig over tallene indtil shitstormen startede i 2014.

”Det er fortsat forbundet med usikkerhed, hvornår Danmark er tilbage på niveau fra før mediestormen, hvilket naturligt vil påvirke resultatet for 2015,” skriver Jensen’s Bøfhus i regnskabet.

Der er lukket for kommentarer.