Jyske Bank har dyre erhvervsløsninger

Der er umiddelbart ikke de store udgifter forbundet med at starte egen virksomhed alt afhængig af, hvad det er for en virksomhed naturligvis, indtil det kommer til oprettelsen af en erhvervskonto i banken.

For mange nystartede virksomheder er pengene små, så det kan godt være en stor mundfuld at skulle betale op imod 5.000 kr. for at oprette en erhvervskonto i en bank som Jyske Bank. Det er ifølge EPN.dk, hvad det koster for at oprette en sådan konto i denne bank. Det er sådan, at virksomheder er lovmæssigt forpligtede til at have en erhvervskonto i en bank, så på den måde er det altså ikke noget, som de selv bestemmer.

Der er mange, der står uforstående overfor, at det skal så dyrt at starte sin egen virksomhed. Heriblandt er Martin Thorborg, der er stifter af Jubii og iværksætterportalen Amino. I hans optik er det ikke alle nystartede virksomheder, der har behov for al den vejledning, der følger med i en af disse dyre bankpakker, som koster op imod 5.000 kr.

Hvis man spørger forretningsdirektør i Jyske Bank, Rune Møller, så er det helt i orden at tage dette oprettelsesgebyr. “Der er mange omkostninger forbundet med at oprette en erhvervskonto. Hos Jyske Bank har vi valgt en dyrere løsning, fordi man får en masse service med i pakken. Man får sin egen rådgiver, og vi hjælper virksomheden på områder, hvor den selv mangler erfaring,” siger Rune Møller ifølge EPN.dk.

Dog er det sådan, at prisen kan svinge meget fra virksomhed til virksomhed. Ifølge Rune Møller kan det faktisk godt være helt gratis at oprette en erhvervskonto i Jyske Bank, hvis banken tror på idéen, som virksomheden kommer med. Det vil så koste banken penge i starten, men i det lange løb vil de kunne tjene penge på denne gode idé.

Der er lukket for kommentarer.