Efter at have fulgt de mange historier der på meget snedig vis pludselig dukker op hver eneste gang det er mest ubelejligt for Lars Løkke Rasmussen, er der efterhånden ingen tvivl om at han er offer for en decideret “muldvarp” der har sneget sig ind i Venstre og som kan være styret af mennesker der er i opposition til Lars Løkke Rasmussen.
For de mennesker der husker tilbage på de “gode gamle” koldkrigsdage, var det ofte brugt af især den russiske efterretningstjeneste, at man lod en person komme ind i en fremmed lands vitale poster i statsadministrationen eller militær, for at kunne øve skadelig virksomhed. Sådanne såkaldte “muldvarpe” kunne ofte holde sig inaktive i flere år mens de avancerede op i militærets systemer og efterhånden fik ledende poster hvor de fik adgang til vitale oplysninger. Så pludselig oplevede man at fjenden fik vitale oplysninger at vide, og kunne derfor agere derefter.
Dette synes nu at være sket i Venstre.
Det kan derfor undre at Venstre ikke finder og udskadeliggør denne person der på ulovlig vis lækker fortrolige oplysninger.
Der er simpelthen ingen tvivl om at denne kampagne mod Lars Løkke Rasmussen er plantet og orkestreret af en eller flere “muldvarpe” fra fjendeland.