Medarbejdere vil sælge deres adgangskoder for lave beløb

Det ses i rigtig mange tilfælde, at personer, der ikke har den nødvendige indsigt i, hvad der kan ske, hvis ikke man passer på sine adgangskoder, sjusker med disse. Det kan være svært at huske på nye koder hele tiden, men der er måske ikke ligefrem grund til at hænge den nye kode på skærmen, hvor alle og enhver kan se den.

Den risiko, som man udsætter sig selv – og ikke mindst sin virksomhed for, kan være temmelig stor, da en enkelt adgangskode i visse tilfælde kan give adgang til meget vigtige og fortrolige informationer.

Mange virksomheder ”tvinger” deres medarbejdere til at skifte adgangskoderne ud ofte, men her slutter risiciene ikke for dem.

Det er sådan, at der ifølge en nyere undersøgelse er forholdsvis mange af os, der er villige til at videregive vores adgangskode til vigtige informationer mod betaling, hvis ellers beløbet er passende højt.

I denne undersøgelse, der er lavet af sikkerhedsleverandøren SailPoint, er 1.000 medarbejdere fra store virksomheder, hvor der er over 3.000 ansatte blevet spurgt, hvad denne fortrolige adgangskode skal koste.

Det er overraskende lidt, der er skal til, førend medarbejderne fra virksomhederne verden over vil sælge deres adgangskoder. Konklusionen er, at hver syvende medarbejder er villig til at sælge sin adgangskode til en ekstern part for 150 dollars.

Dette skyldes hovedsageligt, at medarbejderne ikke er klar over, hvor fatalt det kan være for virksomheden, hvis adgangskoden videregives.

Da undersøgelsen er verdensomspændende, så kan det være svært at sige, hvor mange af os danskere, der rent faktisk kunne være tilbøjelige til at hoppe i fælden, hvis det rette beløb kom på bordet.

Der er lukket for kommentarer.