Spotify – Nu ude med nye features

Spotify, der er i hård konkurrence med andre musiktjenester som blandt andre Apple og Jay Z’s musikservice Tidal, vil nu gå efter at få endnu flere brugere af deres service. Det sker ved, at de nu går ind i et samarbejde med blandt andre ESPN for sportsnyheder og Vice Media med nyheder rettet mod unge.

I dag har Spotify i runde tal 60 mio. brugere, hvoraf de 15 mio. er betalende brugere af tjenesten. Det er sådan, at Universal Music presser Spotify til at hæve antallet af de betalende brugere.

Dette har fået Spotify til at tænke i nye baner. Som et led i nytænkningen kan en feature som ”initiativ-musikvalg” nævnes. Denne feature gør, at Spotify personaliserer musikvalg baseret på løberens hastighed og musikvaner.

”Sandheden er, at vi har konkurreret med alle disse selskaber, Google og Apple, i årevis. Vi har helt anden målgruppe end Apple. Vores målgruppe er yngre end Apples traditionelle brugere,” udtaler Spotifys topchef, Daniel Ek, til Financial Times.

Der er lukket for kommentarer.