Storebæltsbroen har været særligt trafikeret denne sommer

Der har været særligt meget trafik på Storebæltsbroen denne sommer, men hvorfor det er sådan, vides ikke med sikkerhed.

Den hidtidige rekord på 47.738 biler på én enkelt dag var blevet sat i 2011. Dengang var den hovedsagelige årsag, at en koncert i København med Take That var blevet aflyst, eftersom at Robbie Williams havde maveproblemer efter en madforgiftning. Dette medførte klart nok en del trafik over Storebæltsbroen på denne dag.

Den nye rekord lyder på 48.257 biler på én dag, og den er blevet sat her i sommeren 2015 – uden at nogen med sikkerhed kan sige hvorfor.

Også rekorden for flest biler på en måned er blevet slået i juli 2015 med 1.156.744 biler i alt eller 37.314 biler om dagen i snit.

”Jeg har ingen præcis forklaring på, hvorfor rekorderne kommer nu, men det kunne hænge sammen med, at lavere temperaturer giver godt kørevejr. I stedet for at tage til stranden, har danskerne besøgt familie og seværdigheder på den anden side af bæltet.”

”En medvirkende forklaring kunne også være de lange køer ved Rødby-Puttgarden, som har fået folk til at vælge turen over broen i stedet for,” siger Jens Kjær Nielsen, der er chef for betalingsanlægget ved Sund & Bælt til Finans.dk.

Der er lukket for kommentarer.