Cyberkriminelle gerningsmænd lokker hver dag informationer ud af uskyldige danske borgere, som disse gerningsmænd bruger til at logge på netbanker for at hæve penge på de uskyldiges konti.
Hvis dette problem, som hele tiden udvikler sig og bliver større og større, skal stoppes, så kræver det, at vi bliver meget bedre til at gennemskue de tricks, som de kriminelle anvender for at franarre oplysninger via SMS eller e-mail, som er de to steder, hvor der bliver sendt tonsvis af falske mails og SMS´er ud hver dag.
De cyberkriminelle brugte de sidste måneder af 2016 på at angribe danske netbanker igen og igen. I fjerde kvartal steg antallet af angreb med 40 procent sammenlignet med kvartalet før. Det oplyser brancheorganisationen Finans Danmark, der organiserer store dele af den danske finansbranche til Finans.dk.
Det er sådan, at bankerne dækker stort set alle tab, der sker på denne måde, og det blev samlet set til et tab på 7,2 millioner kroner, som bankerne dækkede i 2016.
Udviklingen ærgrer Michael Busk-Jepsen, der er digitaliseringsdirektør i organisationen.
”Det er en kedelig udvikling, at vi ser mere og mere cyberkriminalitet.”
”Men det er desværre også i overensstemmelse med den udvikling, vi ser i samfundet, hvor blandt andet Center for Cybersikkerhed har sagt, at risikoen for cyberkriminalitet er meget høj,” siger han til Finans.dk.
416 af de i alt 1790 angrebsforsøg, der blev udført i 2016, medførte økonomisk tab for bankerne. Dog er det ikke alle sager, der er afsluttet endnu, så der kan komme ændringer i disse tal.