På Langkaer Gymnasium går der så mange tosprogede elever, at der nu bliver taget nytænkning i brug for at få styr på opdelingen af eleverne på gymnasiet. Eller det vil sige, at idéen ikke er helt ny, idet den er blevet afprøvet på flere folkeskoler, der havde problemer med dårligt ry.
Det, som Langkaer Gymnasium gør, er at opdele dansk etniske unge i klasser for sig selv og unge med anden etnisk baggrund i klasser for sig selv. Langkaer Gymnasium oplever i disse dage et ramaskrig, da der er mange, som mener, at det er langt ud over, hvad man kan tillade sig at gøre på et dansk gymnasium.
Ser man på to af de folkeskoler, der har haft succes med denne strategi, nemlig Frederikssundsvejens Skole i Nordvestkvarteret i København og Rådmandsgades Skole på Nørrebro i København, så er der ingen tvivl om, at dette er en rigtig god løsning.
Hvis ikke de børnene i på disse folkeskoler var blevet opdelt, så ville forældrene til de etnisk danske elever have flyttet børnene over på andre skoler, idet langt den største del af skolens elever var tosprogede. Faktisk var det sådan på Frederikssundsvejens Skole, at 80-90 % af børnene var tosprogede, og det ville uden tvivl, ifølge Bjarke Huss, der i samme periode – fra 1997 til 2005 – var skoleleder på Frederikssundsvejens Skole, have givet store problemer, hvis ikke der var blevet lavet denne opdeling.
Det kan handle om mange ting, når en skole får succes med at integrere unge tosprogede elever, så der findes som sådan ikke nogen tjekliste, men ifølge Michael Olsen, der er skoleleder på Aalholm Skole i Valby, hjalp denne utraditionelle opdeling med det samme på Aalholm Skole, hvor han dog ikke var skoleleder dengang.