Lægernes kvalificerede vurdering af tilstanden hos syge borgere skal have en slags vetoret
Der skal andre boller på suppen, hvis man spørger Socialborgmester i Københavns Kommune, Mie Nyegaard. Der skal lyttes til speciallægerne, når disse kommer med deres professionelle vurdering af, hvorvidt en syg borger kan holde til at komme arbejdsprøvning eller ressourceforløb.
Det skal altså være sådan, at lægerne i disse sammenhænge har vetoret og dermed ene og alene bestemmer, om en borger kan klare at varetage eksempelvis en arbejdsprøvning.
Det er Mia Nyegaards klare budskab i dette udspil, som hun nu kommer med, at borgere skal føle, at der bliver taget hånd om dem – og at der ikke blive taget vigtige beslutninger, som de ikke er med i.
Den forhenværende beskæftigelse- og integrationsborgmester havde en helt anden holdning til denne problematik. Hun fik ofte kritik for at være for hård mod syge borgere, der søgte om hjælp hos kommunen.
Mie Nyegaard, den nye borgmester, er forstående overfor, at mange af de borgere, som ikke har fået hjælp, er frustrerede. Der er ifølge hende tale om, at der på denne er skabt en form for mistillid mellem de to parter, nemlig, kommunen og borgeren.
Når det kommer til lange arbejdsprøvninger, der gerne skal lede til fleksjob, så skal der, hvis det står til Mia Nyegaard, gerne skæres betydeligt ned på tiden, som en borger skal være i arbejdsprøvning, inden denne kan vurderes klar til et fleksjob.
Det er ifølge Mia Nyegaard for galt, at der skal udføres lange arbejdsprøvninger – tit blot med henblik på at finde ud af, om en borger kan arbejde i helt ned til én time om ugen.
Førend sådanne forslag om ændringer kan gennemføres, kræver det, at der på Christiansborg bliver enighed om, at der er fornuft i forslaget.