Randers kommune satser stort med en helt ny bydel. Den kommer til at hedde Flodbyen og sikrer samtidig Randers mod oversvømmelser.
Der skal etableres et såkaldt klimabånd der skal regulere Gudenåens vandstand for at forhindre oversvømmelser.
Med Klimabåndet som rygrad skal byens fremtidige bebyggelser og byrum samtænkes med klimatilpasning.
Randers kommune argumenterer for Klimabroen og Flodbyen således.
Fra Klimabroen i øst til og med Justesens Plæne i vest og tilsvarende på sydsiden af fjorden etableres Klimabåndet til beskyttelse af Randers by imod oversvømmelser fra stormflod. Udgangspunktet for Klimabåndet er en fælles strategi til at håndtere nuværende og ikke mindst fremtidens udfordringer med vand fra alle sider. Risikoen stiger for både stormflod, skybrud og forhøjet grundvandsstand, og det giver udfordringer i en lavtliggende by som Randers.
Klimabåndet er i forundersøgelsen til Byen til Vandet født ud af et ønske om på én og samme tid at skabe sammenhæng i byen og give plads til forskellighed. Klimabåndet kan derfor ikke reduceres til en isoleret streng af effektive og rekreative højvandsbeskyttelsesløsninger, som har sit eget liv. Klimabåndet er nøglen til en succesfuld byudvikling af Randers, hvor natur, klimatilpasning, byens sociale liv og identitet smelter sammen på nye måder. Det skal være klimatilpasning med merværdi.
Men hvordan beskytter man Randers mod stormflod uden at skabe nye fysiske barrierer mellem byen og vandet? Med Klimabåndets udformning i projektet vil vi vise, hvordan en kommende klimatilpasning og højvandsbeskyttelse af Randers kan bruges til at skabe en bedre og mere kvalitativ byudvikling. Med Klimabåndets udformning og placering viser vi hvordan klimatilpasningsløsningerne – frem for begrænsninger – giver muligheder for at øge værdien af de kommende byudviklingsområder og byrum i Flodbyen Randers.
Gudenåen (byens skjulte blå gade) er derfor ikke kun en klimatrussel mod byen, men også en enestående ressource fyldt med potentiale for at udvikle Randers mod en unik sammenhæng mellem byliv, natur og ny byudvikling.
basis for at kunne få udarbejdet en ny samfundsøkonomisk analyse af, om det kan betale sig for samfundet at investere i en klimabro og også en Østbroforbindelse.
Den nye trafikmodel bruges til at beregne, hvor meget tid og hvor mange kørte km, der kan spares med en trafikforbindelse. I en samfundsøkonomisk analyse omregnes tiden og de kørte kilometer i penge for samfundet. Kort sagt sættes der værdi på den tid, det koster at køre kontra udgiften til at bygge broen og vejen. Der regnes dermed i en såkaldt intern rente, som normalt ligger på 4-6 procent, hvis en investering i infrastruktur skal være god. Det er Cowi som har udarbejdet den samfundsøkonomiske analyse.
Randers Kommune regner nu med en intern rente, der for klimabroen hedder 27,9 procent. Det er en fordobling siden vi tog afsæt i en trafikmodel, der havde 2019-trafiktal som basis. Den rente er helt ekstraordinært god,