Det er med at være vågen, hvis man får tilbudt et job gennem LinkedIn. Det er nemlig ikke alle, som tager kontakt til jobsøgende gennem dette medie, der har rent mel i posen. Der er efterhånden mange eksempler på svindelnumre, hvor det bliver forsøgt at franarre personers penge og identiteter.
Førhen, inden internettet for alvor blev hvermandseje, var der tale om, at svindlere forsøgte sig med urealistiske historier om en rig onkel i USA, som man havde arvet 10 millioner af. Man skulle dengang blot lige sende sine oplysninger og en ”sjat” penge, så skulle de nok indsætte de 10 millioner på ens konto.
I dag er svindlerne mere udspekulerede. De undersøger i mange tilfælde virksomheden, som de udgiver sig for at være, helt i bund, så de kan svare på selv de mest kringlede spørgsmål. Det gør det svært for ofrene af svindelnumrene at gøre noget, men det er som regel ikke umuligt at spotte en svindler, da der vil være små ting, som ikke stemmer overens.
Ifølge Finans.dk er en af de danskere, der har været udsat for et svindelnummer, ingeniør Svend Pedersen, der i august fik et jobtilbud via mail. Mailen var sendt fra en person, der udgav sig for at være fra den internationale olie- og gasvirksomhed Crescent Petroleum med hovedkontor i Sharjah.
”Først var jeg mistroisk over at blive kontaktet på den måde, men jeg talte med en kollega, som ikke mente, der var noget fordækt i det. Så jeg tænkte, jeg da godt kunne sende et CV og forslag til løn, som de bad om. Crescent Petroleum er jo et meget velrenommeret olieselskab, så det ville være fint at arbejde for dem,” siger Svend Pedersen.
Da der skete det, at Svend Pedersen blev fyret efter 29 år som ingeniør i Mærsk, kunne han med sine 66 år såmænd godt være gået på pension, men da han havde mod på et par år til på arbejdsmarkedet, skrev han dette på sin LinkedIn profil.
Han var imidlertid noget skeptisk, men da der jo ikke kunne ske noget ved at skrive til dem, gjorde han det.
Svend Pedersen sendte, efter at være blevet kontaktet af det, som han troede var Crescent Petroleum, sine lønkrav og et CV til firmaet. Kort tid efter fik han at vide, at han var ansat og skulle møde i Sharjah, hvor han vil blive interviewet. Han skulle bare sende en kopi af sit pas og underskrive en ansættelseskontrakt, som svindlerne havde lavet på brevpapir fra Crescent Petroleum. Det lød egentlig meget godt, tænkte Svend Pedersen, men for en sikkerheds skyld sendte han kontrakten til Ingeniørforeningen.
Her stoppede ”eventyret”, idet Ingeniørforeningen blev meget mistroisk overfor, hvor nemt det hele var gået.
”Jeg har hele tiden været mistænksom. Jeg føler mig meget dum. Det er flovt, at jeg har hoppet på det så langt,” siger han.
Juliane Marie Neiiendam, formand for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen, råder andre til at være meget opmærksomme, når de modtager jobtilbud fra udlandet.
”Det er en god idé at google den person, der kontakter en. Arbejder han nu også i den virksomhed, som han siger. Søg evt. også på personens navn sammen med ord som fraud eller scam. Du er formentlig ikke den første, som de forsøger at snyde,” siger Juliane Marie Neiiendam, ifølge Finans.dk.